Find vej: Forside » Artikler » Billetsalg til EM-kval er skudt i gang

Billetsalg til EM-kval er skudt i gang

Lagt på sportt.dk den 02-03-2017 af sportsWebmaster


Nu kan du sikre dig billetter til Håndboldherrernes næste kamp på hjemmebane, hvor de møder Ungarn i EM-kvalifikationen d. 7. maj i Aarhus.Håndboldherrernes samles igen d. 1. maj forud for to EM-kvalifikationskampe mod deres banemænd fra VM-slutrunden i Frankrig i januar måned. Her satte Ungarn en stopper for Danmarks medaljejagt allerede i ottendedelsfinalen, og de danske Håndboldherrer har dermed revanche til gode, når der skal kæmpes i EM-kvalen.

Allerede torsdag d. 4. maj venter udebanekampen i Budapest, hvorefter hjemmekampen spilles i Ceres Arena i Aarhus søndag d. 7. maj kl. 20.15.

Køb din billet her www.dhf.dk/billetsalg

I EM-kvalifikationen er Danmark og Ungarn også i pulje med Letland og Holland, som begge ligger sidst med 0 point. Danmark og Ungarn har hver fire point forud for de sidste spillerunder i kvalifikationsturneringen. De sidste kampe spilles d. 14.-18. juni, hvor Danmark møder Holland på udebane og Letland på hjemmebane.

EM spilles i Kroatien i januar 2018.