Gudmundsson skifter ud i truppen
Lagt på sportt.dk den 17-01-2017 af sportsWebmaster
Landsholdets 17. mand i Paris, Niclas Kirkeløkke, er skrevet på holdkortet forud for aftenens kamp mod Sverige som erstatning for Mads Mensah.Efter Mads Mensahs skade under opvarmningen lørdag, hvor han fik en forstrækning i maven, har landstræneren været nødt til at foretage en udskiftning i VM-truppen
”Vi har konstateret, at Mads Mensah har brug for noget pause, og derfor har vi valgt at sætte Niclas Kirkeløkke i spil,” siger landstræner Gudmundur Gudmundsson og tilføjer, at Mads Mensah bliver i landsholdslejren.
Niclas Kirkeløkke får dermed slutrundedebut på seniorniveau i aften efter fem A-landskampe på CV’et ved hhv. EM-kvalifikationskampene i november og Bygma Cup i januar måned. I perioden 2011 til 2014 har Niclas Kirkeløkke spillet 52 ungdomslandskampe og scoret 195 mål.