Find vej: Forside » Artikler » U21-drenge indløser VM-billet

U21-drenge indløser VM-billet

Lagt på sportt.dk den 13-01-2017 af sportsWebmaster


Danmark sikrede sig søndag aften en plads ved VM i Algeriet efter en direkte duel mod Sverige, der blev besejret med 24-21 (10-10) ved VM-kvalifikationen i Rumænien.De danske drenge har gjort rent bord i denne weekends VM-kvalifikation. Fredag besejrede de Rumænien, i går fik Bulgarien seriøse klø, og i dag sikrede U21-landsholdet VM-billetten i en drabelig duel mod svenskerne.

”Vi får en god start og kommer foran 5-0 i kampens begyndelse. Herefter kommer svenskerne bedre med, henter ind på os gennem resten af 1. halvleg, og vi går helt lige til pause, 10-10. I 2. halvleg har vi godt styr på tingene, hvor vi trækker ret hurtigt fra Sverige igen. Med små ti minutter tilbage benytter svenskerne sig af 7-mod-6, som stresser os en lille smule. De kommer helt op og snuse til os, hvor vi på et tidspunkt kun er oppe med et mål. Drengene står heldigvis godt imod og tingene går vores vej til sidst,” fortæller U21-landstræner Morten Henriksen.

”Det var uden tvivl en stor forløsning for os. Vi har spillet nogle rigtig gode kampe, og i dag slider vi simpelthen svenskerne ned. Vi har været ramt af nogle skader og sygdom, men drengene har holdt fokus og leveret flotte præstationer. Nu glæder vi os til VM-slutrunden sommer,” afslutter landstræneren.